Kronisk smerte

Lider du af kronisk smerte og kan sommetider blive desperat efter at finde lindring og lettelse, vil jeg her linke til nogle forskellige vidensressourcer, som jeg selv har benyttet mig af gennem tiden – også som praktiserende psykolog i forbindelse med egne klienter. 

Autoriserede psykolog Cleoh Dharma Søndergaard inviterer skiftevist sine kolleger til en samtale om netop deres speciale inden for videnskaben. I dette afsnit er det således yderst kompetente Mette Sloth, som, udover at tilhøre psykologgruppen, også jævnligt arbejder med sclerosepatienter og andre kronikere.  

Nicole Sachs er uden tvivl dygtig; eller hun er mere end det, hun er ekspert inden for kronisk smerte og i det hele taget sammenhængen mellem krop og psyke. Hendes tilgang er holistisk, anerkendende og håbefuld. Hvis jeg alligevel skal pege på en enkelt ting som af og til gør, at jeg lige må tage mig en pause fra hendes ellers gennemarbejdede podcastserie, så er det, at hun ofte – temmelig amerikansk – skal bruge nogle minutter hvis ikke et kvarter på at nå ind til substansen af, hvad hun egentlig gerne vil fremhæve i løbet af det pågældende afsnit. Men den slags smag og behag er selvfølgelig blot et spørgsmål om temperament og kulturforskelle.

Ajahn Brahm er en australsk tilflyttet buddhistisk munk, hvis visdom jeg efterhånden har studeret samt søgt tilflugt i nogle år. Buddhismen har meget at lære os om det lykkelige liv; og dens budskaber forekommer typisk radikale i lyset af vores ellers vestlige, sekulære og kapitalistiske måde at opfatte os selv og omverdenen på. Når det handler om kronisk smerte (af den fysiske slags), antager Ajahn Brahm, at lidelsen især stammer fra vores følelsesmæssige forsøg på at kontrollere samt blive fri af den – og dvs. snarere end at ‘være med den.’ Hvilket igen kan lyde temmelig kontraintuitivt, når man tænker på, at smerte også typisk er forbundet med ubehag. 

Jon Kabat-Zinn grundlagde mindfulness-bølgen, som vi kender den i dag; og jeg foreslår ganske enkelt at opstøve alt, hvad han – denne videnskabsmand og fyrtårn på vegne af menneskeheden – har beriget os med af indsigt i den lykkelige tilværelse.  

Thich Nhat Hanh. Et væsen, jeg næppe ville kunne beskrive fyldestgørende. Thich Nhat Hanh – eller ‘thay’ for ‘lærer’ – er omvandrende kærlighed. Evig inspiration. Hans nærvær i sig selv helende. Jeg er ham dybt taknemmelig for sin generøsitet og dedikation til at tjene alt levende liv. 

På wikipedia skrives der bl.a.:

Thich Nhất Hạnh (født 11. oktober 1926) er en vietnamesisk buddhistisk munk, lærer, forfatter, digter og fredsaktivitist.

Som 16-årig blev han optaget i et zenkloster, hvor han modtag undervisning, hvilket gjorde ham til munk i 1949. I 1960 oprettede han i en Saigon en humanitær organisation, der arbejdede med at genopbygge udbombede landsbyer, etablere skoler og lægehuse samt skaffe nye hjem til familier, der var blevet hjemløse under Vietnamkrigen. I den forbindelse drog han til USA for at give foredrag og påvirke den amerikanske regering til at trække sig ud af Vietnam. Han fik kontakt til Martin Luther King, der indstillede Hanh til Nobels fredspris.

Gennem årene har Hạnh haft stor indflydelse på udviklingen af den vestlige udgave af buddhismen. I de senere år har han boet i Sydfrankrig. Derfra har han udbredt sin lære gennem en lang række foredrag, lige som han har skrevet omkring 100 bøger

Tilføjelse: På min egen rejse ud i mindfulness og buddhisme (både som etisk kompas, men også for at søge lindring og fysisk velvære) blev det på et tidspunkt nødvendigt for mig med et mere feministisk queer-perspektiv på praksissen. Dette, fordi vi som mennesker med alle vores forskellige baggrunde og opvækster heller ikke har lige forudsætninger, når det handler om at finde indre ro. Nogle af os stigmatiseres, udskammes og jages slet og ret mere af vores omgivelser end andre. Det var derfor en temmelig mærkbar lettelse, da jeg omsider fandt et sjæleligt slægtskab hos Lama Rod Owens og Angel Kyodo Williams. Google selv, de findes derude. 

Det er en grundlæggende opfattelse på Vækstcenteret, at det er muligt for mennesker at udvikle sig personligt og i forhold til det spirituelle. Udvikling på det personlige niveau handler blandt andet om at udfolde og åbne til livsglæde, kreativitet og hjælpsomhed. Vækst på det spirituelle niveau handler om at realisere en dybere livsfølelse gennem hjerte og bevidsthed.

Man kan definere Vækstcenteret som et slags moderne åbent lægkloster. Ikke et kloster i gammel forstand; her lægges der ikke vægt på tro eller dogmer. Vores opfattelse er, at der i alle de store religioner er en fælles spirituel kerne. Det er denne kerne der bliver formidlet og arbejdet med i undervisningen og træningen på Centeret. Omdrejningspunktet er træning i, hvordan mennesker i praksis kan forsøge at leve mere etisk ansvarligt og mere ud fra hjertet – i kontakt med hvad den enkelte erfarer som et højere perspektiv.

Endnu har jeg til gengæld ikke selv haft fornøjelsen af at tage til Nørre Snede for at besøge Vækstcentret eller sågar deltage på et af deres kurser. Men det har jeg sandelig tænkt mig.

 

I den forbindelse er det ifølge mine kilder også værd at bide mærke i steder såsom Gomde Højskole samt Center for Medfølelse og Videnskab i København.

En national vidensbank uden lige; alt fra uddannelse, kursusafholdelse, dokumentarfilm samt gratis øvelser finder man her – og det samme gælder ugentlige hold, man kan deltage på. 

Det var det for nu. Tak for at have læst med. Og hvis du er kroniker, håber jeg inderligt, at du – ligesom jeg – på den ene eller anden måde vil finde inspiration og lettelse i ovenstående indhold. Ja, det håber jeg, hvad end din krop/dit sind i forvejen måtte være i ro. Ellers er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig, så vi kan booke en samtale eller evt. planlægge et længerevarende terapeutisk forløb.

Vh. 

Glenn Bech